Guide: Sådan fungerer det med SKAT og Byrd

Har du solgt noget på Byrd? Fedt! Men hvordan er det nu med SKAT? Læs her og få et overblik. Det er vigtigt, og det er dit eget ansvar.

Vi har samlet en række spørgsmål og svar, så du nemt kan finde hoved og hale i, hvordan du skal forholde dig til SKAT. Husk, at vi ikke kender din personlige økonomi, og disse spørgsmål og svar skal alene ses som retningslinjer. Hvis du er i tvivl om noget, er det altid bedre, du kontakter SKAT eller en rådgiver som f.eks. en revisor.

Hvor meget må jeg tjene på Byrd?

Du må tjene så meget, du vil, men ét er sikkert. Tjener du over 50.000 kroner om året på Byrd, skal du momsregistreres.

Hvornår skal jeg betale SKAT?

Hvornår du skal betale SKAT, afhænger enormt meget af din egen økonomiske situation. Måske du er på SU eller dagpenge. Måske du er direktør eller førtidspensionist. Konsulter www.skat.dk, hvis du er usikker.

Hvordan er det med B-indkomst?

Byrd er B-indkomst, hvis du sælger som privat. B-indkomst er indtægter, du har ved siden af dine primære indtægter (din A-indkomst), og som der hverken er svaret SKAT eller AM-bidrag af ved udbetalingen. Sådan er det normalt med honorar-ydelser (som Byrd jo er). Fordi der ikke betalt AM-bidrag eller trukket SKAT, skal du selv opgøre og indberette din B-indkomst. Klik her for at læse mere om, hvordan og hvor du skal indberette

Skal jeg betale SKAT som SU-modtager?

Er du studerende eller modtager du S.U. må du ikke tjene mere end dit fribeløb. Udregn dit fribeløb her.

Fribeløbet udregnes fra januar til december. Husk på, at hvis du tjener mere end dit fribeløb, kommer du til at betale noget SU og dit eventuelle SU-lån tilbage.

Skal jeg betale SKAT som Folkepensionist?

Som folkepensionist må du tjene op til 60.000 om året, uden det påvirker din folkepension. Alt over det beløb vil give anledning til, at du skal tilbagebetale dele af dine ydelser.

Læs mere om reglerne for at tjene penge som folkepensionist her.

Hvem er skattepligtig på Byrd?

Du er ene og alene ansvarlig for, at der betales AM-bidrag, moms og SKAT af din indtægt på Byrd.