Guide til fotografer

Byrd er her for at gøre dit arbejde lettere.

Med den her guide sørger vi for at klæde dig godt på, så du ikke skal bekymre dig om så meget andet end blot at udføre dit arbejde.

Generelle retningslinjer

Hold antallet af indsendte billeder mellem fem og ti styks.
Sørg for, at dine billeder understøtter historiens karakter (f.eks. ingen smilende personer til triste historier).
Vi behøver sikkert ikke at sige det her, men bare for god ordens skyld: Husk altid at være service-minded og positiv over for din kunde — det gør både dit, vores og deres arbejde meget nemmere og udbytterigt.

Video

Der er ikke nogen fast længde på klippene - vurdér selv ud fra bedste evne, hvor lange de bør være. Sørg dog blot altid for at have nok materiale, så din kunde har rigeligt med klip at vælge ud fra.
Du skal ikke bekymre dig om at klippe videoerne sammen, det sørger medierne selv for. Du skal blot levere råvideo og dækbilleder, så tager de sig af resten.
Glem ikke at optage soundbites og clean sound.

Levering og betaling

Du får en mail med instruktioner til, hvordan du skal overlevere materialerne. Sørg altid for, at du har redigeret billederne inden.

Leveringen skal foregå umiddelbart efter, at opgaven er fuldført, medmindre andet selvfølgelig er aftalt. Gå gerne efter at have afleveret dit materiale indenfor to timer.
Når opgaven er udført, så sørg for at sende din faktura det på aftale beløb senest fem dage efter opgaven til hello@byrd.news.

På fakturaen skal du sørge for at skrive hvor og hvornår opgaven fandt sted, hvor lang tid det tog i alt og ikke mindst hvilket medie, som opgaven blev udført for.

Alt det praktiske

I tilfælde af sygdom, aflysning eller andre uforudsete problemer skal du ringe til vores cheffotograf Steven Knap hurtigst muligt. Hans telefonnummer er 22 32 32 42.